Tandproteser: Typer, forløb og hverdagen med dem.

En tandprotese er en aftagelig erstatning for manglende tænder og det omkringliggende væv, fremstillet af kunstige tænder indsat i en tandkødsfarvet basis. Den hviler på tandkødet (og for overkæbens vedkommende også på ganen) og tages ud, når den skal renses. Proteser genskaber evnen til at tygge og tale, og de støtter ansigtsmuskulaturen, som ellers falder sammen ved tandtab. Dagens materialer ser langt mere naturlige ud end tidligere, selvom enhver aftagelig protese vil bevæge sig mere end faste tænder.

En helprotese erstatter alle tænder i en kæbe og bruges, når man er helt tandløs. En delprotese udfylder tomrummene mellem de resterende naturlige tænder og hæftes fast på dem for at skabe stabilitet. En immediatprotese indsættes samme dag, som tænderne trækkes ud, så du aldrig behøver at være uden tænder, og tilpasses derefter i takt med at tandkødet heler. En implantatstøttet protese (ofte kaldet en tryklåsprotese) klikkes fast på et par implantater — den er langt mere stabil end en konventionel protese og bygger bro mellem en aftagelig løsning og faste tænder.

Konventionelle tandproteser opbygges gennem en række trin: Aftryk af tandkødet, en bidregistrering for at sikre det korrekte forhold mellem kæberne, en prøveindsættelse af tænderne i voks for at kontrollere udseende og pasform, og til sidst den færdige protese. Det er netop arbejdet med at få biddet og tændernes position helt rigtig, der adskiller en komfortabel og naturlig protese fra en, der ser kunstig ud — derfor er prøvefasen afgørende. Immediatproteser fremstilles på forhånd ud fra aftryk, der tages inden tandudtrækningen.

Nye tandproteser kræver tilvænning — det er helt normalt, at der går et par uger, før det føles naturligt at tale og spise, og at der er behov for et par mindre justeringer for at afhjælpe ømme punkter. Begynd med blød mad og små bidder. Proteser skal renses dagligt (børstes og lægges i blød) og tages ud om natten, så tandkødet får ro. Med årene svinder gummen, og protesen skal derfor underfores eller fremstilles på ny med jævne mellemrum for at bevare en god pasform — en gammel, løs protese skyldes som regel et pasformsproblem og er ikke noget, man bare skal leve med.

Det primære alternativ er tandimplantater — enten som enkelte implantater med kroner, en implantatbro eller en implantatstøttet protese / All-on-4 til en hel kæbe. Implantater bevæger sig ikke, dækker ikke ganen (hvilket giver bedre smagssans og komfort) og bevarer kæbeknoglen, hvilket en konventionel protese ikke gør. De koster mere og kræver et kirurgisk indgreb. For mange er en implantatstøttet protese et praktisk kompromis: Den giver meget af den samme stabilitet som faste tænder, men til en lavere pris end en fuld, fastsiddende bro.